Det Sidste Ord
Jack fremsætter ønsker til handlingen, for han er dødtræt af at være en kliché. Hvorfor skal han stå i regnen under den defekte gadelampe og kæderyge Marlboro præcis som alle andre detektiver nogensinde? Jack vil mere med sin historie. Hans mange ønsker vokser til krav og ender i et direkte ultimatum. Men hvem får det sidste ord?
AT TURDE TAGE STYREPINDEN
DET SIDSTE ORD handler om at risikere det, vi kender og turde tage styrepinden i eget liv. Poesi og humoristiske sprækker smelter sammen, når Kulturmarkt præsenterer DET SIDSTE ORD og endnu gang viser publikum kraften i vores egen fantasi. I mødet mellem forfatterens virkelighed og Jacks fiktive univers, kan alt ske. For hvad er egentligt virkeligt og hvad er fantasi?
Af og med: Holger Østergaard og Mette Rønne
Konsulent: Hans Rønne
Udviklet i samarbejde med: Daniel Lill
Movement director: Christian From
Dramaturg: Ditte Bichel
Foto: Per Pedersen foto8600.com
STØTTET AF
Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje